tangregulering_old

Behandling af børn og unge i trygge rammer

Dit barns tænder er vigtige at tage hånd om. Hvis dit barn har en tandstillingsfejl kan det give problemer med tyggefunktionen eller måske kæbeledsproblemer senere i livet. Et harmonisk og smukt smil øger samtidig velværet og selvtilliden.

Vores behandling beror på en grundig forundersøgelse og udarbejdelse af en individuel plan til dit barn.


tandregulering_barn_2016En tandreguleringsbehandling af børn og unge består ofte i at benytte sig af barnets vækst, idet visse aftagelige bøjletyper kan være med til at guide væksten af kæberne og dermed korrigere tandstillingsfejlen. Ofte efterfølges denne fase med fastsiddende bøjler for den endelige korrektion af tændernes stilling.


Visse små tandstillingsfejl kan med fordel rettes tidligt og dermed kan man undgå en senere og større tandregulering.

Børn og unge kan også behandles med "usynlige bøjler", som er en tandbøjle der sidder på indersiden af tænderne. Klik her for at læse mere og se eksempler.

Der findes også tandfarvede bøjler til ydersiden af tænderne, så bøjlen er knap så synlig. Klik her for at læse og se mere.

Når en tandreguleringsbehandling er afsluttet er det vigtigt at fastholde tænderne og kæberne i den nye position for at bevare det gode behandlingsresultat og sikre stabiliteten af sammenbiddet på lang sigt.
Dette kan gøres med en lille og ikke synlig tråd på bagsiden af fortænderne og en aftagelig bøjle til natbrug i den første tid efter endt behandling.
Hos os følger vi dit barns behandlingsresultat i mindst 2 år efter afsluttet behandling – og uden ekstra beregning.


Er dit barn berettiget til økonomisk tilskud til tandregulering?
Når du er over 16 år og godkendt til behandling efter Sundhedsstyrelsens visitationskriterier i den kommunale tandpleje, kan du frit vælge behandling hos privat specialtandlæge og få behandlingen betalt.

Hvis du har spørgsmål angående dit barns tandstilling og brug for uvildig rådgivning, er du altid velkommen til at henvende dig med dit barn til en konsultation.
 

Helle Lindtoft - Specialtandlæge

Telefon 88 80 26 66

mail@hellelindtoft.dk

Specialklinik for tandregulering

Østergade 15

5492 Vissenbjerg Fyn

Invisalign tandreguleringsklinik

Jernbanegade 4, 2. sal

5000 Odense C