tangregulering_old

For tandlæger - samarbejde

For os er dialogen med patientens egen tandlæge af grundlæggende betydning. Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at kunne bidrage til det interdisciplinære samarbejde. Med 20 års erfaring i større protetiske rekonstruktioner og implantatbehandlinger udover specialtandlægeuddannelsen i ortodonti, ser vi os selv som kompetente samarbejdspartnere og gode sparringspartnere i udarbejdelse af den endelige behandlingsplan.
For os er det en selvfølge, at egen tandlæge er inddraget og informeret fra dag 1!

Der vil blive tilsendt patientens tandlæge en kopi af:
1. Ortodontisk diagnostisk udredning
2. Ætiologi
3. Ortodontisk behandlingsplan
4. Forslag til okklusionsstabiliserende protetisk rekonstruktion

for_tandlaeger_2016Såfremt behandlingsplanen omfatter protetisk rekonstruktion, vil du herefter blive kontaktet telefonisk af Helle Lindtoft til en drøftelse eller aftale om et møde for gennemgang af de artikulator indstøbte studiemodeller og diagnostisk set-up.
I forbindelse med orto-kirurgiske behandlinger gennemgås ligeledes den elektroniske simulering.

I forbindelse med den ortodontiske behandling kan der være behov for skeletal forankring i form af miniskruer. Disse TADS ("Temporary anchorage device") er en del af behandling, skal kun sidde midlertidigt og bliver isat og seponeret af specialtandlægen.

 

 

 



Såfremt der i forbindelse med behandlingen er behov for:
1. Frenulumplastik
2. Denudering af retinerede tænder
3. Gingivakorrektion

vil der som udgangspunkt blive rehenvist til egen tandlæge for denne behandling, medmindre andet ønskes. Dette afklares inden behandlingen påbegyndes.

Alle andre former for behandlinger, protetik, implantatbehandling, kosmetiske compositopbygninger, tandblegninger SKAL udføres hos egen tandlæge. Medmindre der foreligger en SKRIFTLIG og specificeret henvisning på dette.

Du vil løbende blive orienteret om behandlingsforløbet af dine patienter samt modtage en epikrise med eventuelle anvisninger efter afsluttet ortodontisk behandling.

Du er altid velkommen på klinikken for at følge dine patienter, ligesom du altid er velkommen til at kontakte mig pr mail eller telefonisk for drøftelse af specifikke patientcasus.

 

Udfyld henvisningsblanket her

Helle Lindtoft - Specialtandlæge

Telefon 88 80 26 66

mail@hellelindtoft.dk

Specialklinik for tandregulering

Østergade 15

5492 Vissenbjerg Fyn

Invisalign tandreguleringsklinik

Jernbanegade 4, 2. sal

5000 Odense C